Biodiversitet2022-03-13T20:43:55+01:00

Biodiversitet

Evolutionen har frembragt arter af alle mulige slags. Det har stået på i 3,8 mia år. De første tre milliarder år mest som lag af snask, som bakterier og andre éncellede væsner, men den seneste lille milliard år også med en eksplosion af dyr, planter, havalger, svampe osv. De fleste er forsvundet af sig selv, lige så hurtigt som andre er kommet til, og bortset fra tiden lige efter fem komplette sammenbrud, hvor op mod 95% af Jordens arter forsvandt som følge af naturkatastrofer, er der altid overalt i biosfæren (dvs. den del af Jorden, der kan beboes af noget som helst) liv. Nogle steder masser af liv, andre steder blot nogle få arter. Sammensætning af arter afspejler de vilkår, der hersker på hvert enkelt lokalitet; stedet på kloden, klimaet, jordbunden, vandets sammensætning, de andre arters tilstedeværelse og mange andre faktorer. Nogle steder, fx store, afvekslende skovlandskaber og tropiske koralrev, kan være enormt artsrige, andre er hjemsted for få, specielle arter, der har tilpasset sig vilkår, ingen andre kan trives i, fx i ørkener og i dybhavet. Biodiversitet handler ikke bare om antallet af arter, men om at der udfolder sig det liv, der optimalt kan udfolde sig under de givne omstændigheder. Hverken mere eller mindre. Gennem de seneste 50.000 år er et svimlende antal arter forsvundet, omkring 8% af Jordens to mio arter, og endnu flere er trængt alvorligt ud mod kanten, som følge af menneskelig aktivitet. Vi står i en biodiversitetskrise, der i alvor og omfang kan og bør sammenlignes med klimakrisen. Forskere er enige: den sjette masseuddøen er i gang og det er menneskets brug af plads og naturressourcer, der er årsag.

På siden her søger vi ikke at beskrive biodiversiteten ved de enkelte arter, men linker til den forskning, der beskriver og dokumenterer biodiversitetskrisen og dens årsager. Her kan du læse om den løbende vurdering af arternes bevaringsstatus, Rødlisten, og hvordan naturgenopretning kan gavne biodiversiteten.

Anthropogenic modification of forests means only 40% of remaining forests have high ecosystem integrity

Menneskeskabt ændring af skove betyder, at kun 40 % af de resterende skove har høj økosystemintegritet I denne artikel etableres et globalt indeks for skoves økologiske integritet, dvs i [...]

By |maj 26, 2022|Categories: Biodiversitet, Biodiversitet i skove, Urørt skov|Tags: |Kommentarer lukket til Anthropogenic modification of forests means only 40% of remaining forests have high ecosystem integrity

People have shaped most of terrestrial nature for at least 12,000 years

Mennesker har formet det meste af den terrestriske natur i mindst 12.000 år Artiklens forfattere om studiets relevans: Den nuværende biodiversitetskrise skildres ofte som en kamp for at bevare [...]

By |maj 25, 2022|Categories: Biodiversitet, Debat om biodiversitet, Forvaltning af biodiversitet|Tags: |Kommentarer lukket til People have shaped most of terrestrial nature for at least 12,000 years

The effects of defaunation on plants’ capacity to track climate change

Virkningerne af defaunering* på planters evne til at følge med klimaændringer Dette studie demonstrerer hvordan de fleste plantearter er afhængige af dyr for at sprede deres frø, men denne [...]

By |maj 22, 2022|Categories: Biodiversitet, Store dyr i økosystemerne, Store planteædere|Tags: |Kommentarer lukket til The effects of defaunation on plants’ capacity to track climate change

Combining paleo-data and modern exclosure experiments to assess the impact of megafauna extinctions on woody vegetation

Kombination af paleo-data og moderne udelukkelseseksperimenter for at vurdere virkningen af megafauna-udryddelse på træbevoksning Dette studie sammenligner forhistoriske data (senkvatære periode, ca de seneste 130.000 år) med viden om [...]

By |maj 22, 2022|Categories: Biodiversitet, Store dyr i økosystemerne, Store planteædere|Tags: |Kommentarer lukket til Combining paleo-data and modern exclosure experiments to assess the impact of megafauna extinctions on woody vegetation

Comparative impacts of grazing and mowing on the floristics of grasslands in the buffer zone of Polesie National Park, eastern Poland

Sammenligning af indvirkning på floristikken ved græsning og græsslåning på græsarealer i stødpudezonen i Polesie National Park, det østlige Polen Dette studie sammenligner effekten af henholdsvis at græsse, slå [...]

By |maj 22, 2022|Categories: Biodiversitet, Forvaltning af biodiversitet, Store dyr i økosystemerne, Store planteædere|Tags: |Kommentarer lukket til Comparative impacts of grazing and mowing on the floristics of grasslands in the buffer zone of Polesie National Park, eastern Poland

Effects of year-round grazing on the vegetation of nutrient-poor grass- and heathlands—Evidence from a large-scale survey

Effekter af helårsgræsning på vegetationen af næringsfattige græs- og hedearealer - Beviser fra en storstilet undersøgelse Dette studie belyser effekten af græsning af heste og kvæg versus opgivelse på [...]

By |maj 22, 2022|Categories: Biodiversitet, Forvaltning af biodiversitet, Store dyr i økosystemerne, Store planteædere|Tags: |Kommentarer lukket til Effects of year-round grazing on the vegetation of nutrient-poor grass- and heathlands—Evidence from a large-scale survey
Go to Top